Velkommen til mit univers! Mit navn er Anne Sophie, jeg er 22 år gammel og bosat i sydjylland, nærmere bestemt, Fredericia. Nogle kender mig måske fra min tidligere platform på Nouw, hvor jeg bloggede indtil for godt og vel et halvt års tid siden. Jeg er nu tilbage, men i en ny version og er i stedet at finde under Bloggers Delight teamet.

Her på senseofme.dk kan du læse med om alt lige fra hvad mit hjerte begærer, til de inderste tanker om det at være ung i en tid, hvor digitale medier fylder mere end nogensinde før, samt hverdagens små fornøjelser. Jeg har siden barns ben haft en stor passion for mode, design og styling, hvilket i høj grad vil komme til udtryk som det primære omdrejningspunkt. Kom endelig med ris og ros, forbedringer eller ønsker – alt konstruktivt tager jeg imod med kyshånd.

Igen, velkommen – og af hjertet, tusinde tak, fordi du vil læse med!